Søhøj Park er beliggende på et 18.479 m2 stort grønt område mellem Gl. Roskildevej, Ny Toftegårdsvej og Carl Hansens Alle i Ølstykke StationsbyEgedal Kommune.

Vi er tæt på S-tog, busterminal, ind­købs­mu­lig­he­der, lægehuset, bibliotek, dag­in­sti­tu­tio­ner og skole.

Ejerforeningen Søhøj Park består af 80 boliger på i alt 7.392 m2 fordelt på 10 punkthuse med hver 8 ejerlejligheder i 3 etager med terrasser i stuen, altaner på 1. sal og tagterrasser på 2. sal. Der er elevator.

Bebyggelsens første del blev taget i brug den 1. april 2006, og havde i starten 4 ejer- og grundejerforeninger, som blev sammenlagt den 1. januar 2009 til én fælles ejerforening.

NCC Construction Danmark A/S var bygherre og totalentreprenør på byggeriet, som er tegnet af den lokale arkitekt Uwe Vorbeck.

 

Syd for Søhøj Park ligger Ølstykke Bypark, som er en skøn grøn oase med en grusstier og ridestier samt sø, et amfiteater, nogle fitness redskaber og en legeplads.

I Ølstykke Bypark holdes der typisk Sct. Hans arrangement og openair biograf 2 aftener i august.